Zoo

Dyrepasser for en dag

Deltag i den daglige pasning af Zoos dyr sammen med vores faste dyrepassere

Har du et brændende ønske om at prøve at være ”Dyrepasser for en dag”? At få en unik oplevelse af dyrene på nært hold? Og en masse viden om hverdagen i en zoo?

Så har du muligheden i Glad Zoo. Du kan også give oplevelsen i gave til en, du holder af.

Deltag i den daglige pasning af zoos dyr sammen med vores faste dyrepassere. Du vil komme helt tæt på mange af dyrene, og da ingen dage er ens når man passer dyr, vil du få en helt unik oplevelse som dyrepasser for en dag.

Du vil blandt andet hjælpe med tilberedning af foder, fodring af dyrene, observation af deres trivsel, rengøring samt en masse andre opgaver. Undervejs har du også mulighed for at stille spørgsmål til vores dyrepassere, som har en stor viden om vores forskellige dyr. Selvfølgelig bliver der også tid til at nusse lidt om vores søde dyr.

Praktisk info

Tid: Oplevelsen som dyrepasser varer fra kl. 9.00 til 13.00.

Pris: Oplevelsen koster 1295 kr. og inkluderer også et årskort til Zoo, så du kan komme og besøge dine nye dyrevenner så tit, du har lyst.

Rabat med sæsonkort: Har du allerede årskort til Glad Zoo, får du 10 % rabat på Dyrepasser for en dag. Oplys navnet på dit årskort ved bestilling af oplevelsen.

 

Booking: Oplevelsen skal gerne bestilles mindst to uger i forvejen. Kontakt os for at høre mere og booke.

OBS: Du skal være opmærksom på, at arbejdet som dyrepasser hovedsagelig består af fysiske opgaver, blandt andet rengøring i anlæggene. Desuden foregår næsten alt arbejdet udendørs og i alt slags vejr.

Husk fornuftigt arbejdstøj til udendørs brug, og husk en god stor madpakke til frokost – man bliver sulten af en aktiv dag i den friske luft!

Her samler vi ikke på data, men på glade historier