Zoo

Mød en dyrepasser

Hør en dyrepasser fortælle om hverdagen i Glad Zoo

Glad Zoo er både en dyrepark og et formidlingscenter. Vi synes, at dyrene og deres liv er spændende, og vi vil meget gerne dele det med jer, når I besøger os. Hver dag kl. 11.30 kan I møde en dyrepasser, som fortæller om hverdagen i Zoo.

Vores dyrepassere arbejder tæt op af dyrene og har en unik viden om deres egenskaber, behov og trivsel, så de kan fortælle om alt fra dyrenes aktiveringsredskaber til særlige kendetegn på fuglenes fjerpragt.

Besøger I os i hverdagene, kan I også møde vores dyrepasserelever, som går på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Glad Zoo er nemlig mere end blot en zoologisk have. Som en del af Glad Fonden uddanner og beskæftiger vi mennesker med kognitive handicap, som deltager i pasning af dyrene og parken. Sådan bidrager vi til et mere rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked.

En dag i Zoo er aldrig ens, og det er mødet med vores dyrepassere heller ikke.

Aktiviteten starter kl. 11.30 og varer ca. 15 minutter. Vi mødes ved æslerne.

Vil du være dyrepasser for en dag?

Du vil blandt andet hjælpe med tilberedning af foder, fodring af dyrene, observation af deres trivsel, rengøring samt en masse andre opgaver. Du kan også give oplevelsen i gave til en, du holder af.

Læs mere

Her samler vi ikke på data, men på glade historier