Zoo

Pattedyr

Hvidhåndet Gibbon

Den hvidhåndede gibbon lever i tropisk regnskov i Sydøstasien. De deles op i 6 underarter afhængigt af, hvor de lever. Gibbonaber lever højt oppe i regnskovens tag. De kommer meget sjældent ned på jorden, men ses ind imellem i lidt lavere niveau, hvis der er spændende fødekilder der. Man har altid ment at gibbonaber dannede par for hele livet, men nyere forskning tyder på at der ind i mellem dannes nye par eller mindre grupper. Normalt består en gruppe dog af et par med deres unger. Parret yngler hele året, og får typisk en unge hvert 2. eller 3. år. Drægtigheden varer 7 måneder, og ungen vænnes fra, når den er ca. 1,5 år.

Asiatisk Vildhund (Dhole)

Dholen hører til hundefamilien, men har deres egen gren på stamtræet. De har bl.a. to tænder mindre, men flere dievorter end resten af hundefamilien. Dholen er utrolig atletisk, løber hurtigt, svømmer godt og kan springe forbavsende højt. Dholen kommunikerer med andre dholes med fjøjtelyde, og kaldes derfor også den fløjtende hund. Dholen hverken hyler eller gør. Dholes lever i flokke og jager klovdyr, der er flere gange deres egen størrelse, og er det eneste dyr selv tigre gerne undgår.

Kattalemur

Kattaen er en af de mest genkendelige lemurarter med dens karakteristiske sort og hvid stribede hale. Det er et flokdyr, der forsvarer deres område mod andre kattaer. Deres territorium varierer i størrelse (6 – 23 hektar) alt efter, hvor mange der er i flokken, og hvor meget føde der er i territoriet. Da de bl.a. spiser frugter, spiller de en vigtig rolle for spredningen af frø fra forskellige planter. De er dagaktive og starter tidlig morgen med at kravle ned fra deres sovetræer og ”solbade”, hvilket foregår siddende med forbenene ud til siden. Har man set en katta solbade, er man ikke i tvivl om, hvad den laver. Dagen bruges på at søge føde, og om aftenen finder de et nyt fælles sovetræ.

Europæisk Los

Den europæiske los er den største af los-arterne. I lighed med andre losser har den en kort hale og de karakteristiske øreduske. Med dens lange bagben er den tilpasset til at springe, så den jager relativt stort bytte som f.eks. rådyr.

Svensk minigris

Minigrisen er en af de mindste af vores tamsvin og den er meget populær som kælegris netop fordi den ikke bliver ret stor. De kan veje op til 35 kg. Folk forveksler dem ofte med hængebugesvin, men minigrisen har en slank krop og ingen hængemave. De kan blive ca 15 år gamle. Den kræver en del plads da de er meget aktive, og bruger det meste af dagen på at gå rundt og rode i jorden. Grisen er et af de mest intelligente dyr og den husker rigtig godt, den er meget nysgerrig og lærenem, og derfor er det nemt at lære dem tricks som f.eks sit, dæk og komme når man kalder.

Lama

Lamaer er flokdyr og klassiske flugtdyr. Flokken ledes af en alfahan, der ikke nødvendigvis er den største og stærkeste, men er den, der bevarer roen på flokken. Hannerne slås indimellem om førerpositionen, men generelt er lamaer fredelige flokdyr, der bruger det meste af dagen på at græsse. Lamaen er kendt for at spytte, hvilket de også gør, men de spytter normalt ikke efter mennesker. At spytte er en del af lamaens ”sprog”. Lamaer spytter som en advarsel eller en irettesættelse af en underordnet lama. Der er faktisk ikke tale om spyt men om maveindhold, som lamaen gylper op. ”Spyttet” er derfor ofte grønt og meget ildelugtende.

Hulepindsvin

Hulepindsvinet graver eller finder huler, hvor de bruger dagen på at hvile. De er nataktive og bruger meget tid på at finde føde. De søger føde på jorden, kravler sjældent i træer, men er gode svømmere. Hulepindsvin er i stand til at rejse deres pigge, og bliver de forstyrret, stamper de i jorden og rasler med deres pigge. Hvis denne trussel ikke er nok, angriber de, og vil forsøge at stikke med deres pigge. Der findes eksempler på, at de har dræbt løver, leoparder, hyæner og endda mennesker.

Sumpbæver

Sumpbæveren er semiakvatisk, hvilket vil sige at den lever en stor del af dens liv i vandet. Den har svømmehud mellem tæerne og kan dykke under vandet i 5-7 minutter, før den igen skal op og have luft. Den er mest aktiv om natten, hvor den bruger mest tid på at finde føde. Den laver underjordiske gangsystemer på helt op til 15 meter med flere forskellige huler.

Rødhalset kænguru

Kænguruerne lever generelt alene men samles gerne i gode områder med masser af mad eller vand. Her kan man se flokke på 30 kænguruer. Kænguruerne bruger ikke kun deres hale til at holde balancen med, når de løber, men også til at sidde på. Kænguruerne er hovedsagelig nataktive, og bruger dagen på at slappe af i skyggen.

Næsebjørn

Næsebjørnen lever i flere forskellige habitater, fra regnskov til tør buskskov – men altid i skov. Den holder dog ofte til i skovkanterne og søger ind i mellem føde i åbne områder. Hannerne lever alene eller få hanner sammen, hvorimod hunnerne danner grupper med deres unger. Der kan være helt op til 30 dyr i sådan en flok. Selvom næsebjørne bruger det meste af deres dag nede på jorden, sover de altid i træerne. De er gode til at klatre og svømmer udmærket.

Se vores andre dyr

I vores tropiske anlæg kan I opleve slanger, insekter, et væld af farverige fugle og meget mere. Tag med dyrepasseren på guidet tur i parken og få spændende historier om de enkelte dyr.